Annemarie og jeg. Hvordan skal man forklare vores forhold? – Lidenskabeligt, lykkeligt? Der er så mange ord i mit hoved som bare gå rundt i og rundt, som var det en folk marcherende soldater.
Vi bor i på en gård lidt ude for byen Esbjerg, som med blot en lille bager og en købmand med de mest nødvendige madvare, som brød, mælk og æg. Så er det en ganske sød lille by.
Det er 3 år siden jeg så Annemarie første gang. Det var til et bal inde i byen, på den lokale kro ”Varmestuen” – Hvor der blev serveret helstegt pattegris og kartofler. Også sad hun og grinte af noget kroejeren havde sagt. Grinte med bare stille lidt for mig selv, jeg sad ved bord med nogle af de ældre damer fra byen. Og om dette bord, grinte man ikke for man var vel en ordentlig herre.
Under ballet, blev der spillet musik fra et lokalt band, som var en blanding af folkemusik og jazz. Det var rigtig danse musik, men jeg havde ikke modet med mig den aften. Jeg sad kiggende på folk dansede og sang. Men kunne ikke se Annemarie derude. Næ, hun sad ovre i hjørnet og kiggede ned på sit fine tøj. I det sekund tænkte jeg, at det var nu jeg havde chancen for at få hende med ud og danse. Tog mod til mig og begyndte at gå over imod hende, jeg stod nu foran hende, ansigt til ansigt med noget så kønt.
Det er gratis at oprette en konto