Afskeden

Nordjyllandsidrætsefterskole Stidsholt Nanna Haugaard Birch nr. 73

C) Skriftlig fremstilling - opgave 1.

Afskeden

Det er forår, løvskoven er begyndt at spire, himlen er skyfri. Petrea står på brostenene i gården, hun tager afsked med doktoren, trykker hans hånd, hvorefter han vender ryggen til hende og marcherer ud af gården. Hvert forår plejer ungerne at bygge hule i hvert eneste træ i skoven, de griner og vasker sig i mudret, mens de brøler og ter sig som aber. Det er anderledes i år. Petrea er alene med tre børn, hendes mand Christian døde i fjor, det var lungekræft, siger doktoren. Sogneformanden er hendes bror, han sørger for, at de alle fire får mad og drikke. Han er god til at komme at besøge dem sammen med sin kone og deres datter. Petrea står i køkkenet, hendes tårer falder ned i den ellers så fine tilrettede salat. Jakob tager om hendes lår. Da han ser, hun græder, fortæller han hende, at hun er verdens bedste mor. Jakob er godt 3 år gammel, så han forstår knap, hvad det hele handler om. Han ved godt, at Emil er syg, at han ikke kan lege, og doktoren kommer hver dag for at besøge ham. I vinters var doktoren kun at besøge ham en gang om måneden, men da Emil fik det dårligere, blev doktorens besøg også oftere. Petrea tager Jakob op på sit skød. Han putter hovedet ind til hendes bryst, han mærker hendes hjerte banke. Han er lige ved at falde i søvn, da Emil råber fra værelset, at han er sulten. Petrea får et lille smil på læben og glæder sig over, at han dog ikke helt har mistet sin appetit, trods sin sygdom og mangel på livskraft. Marie kommer ud i køkkenet, hun hjælper Jakob med at dække bord, mens de glæder sig over deres mors glæde. Marie og Petrea får sammen løftet Emil ud til bordet. Nu er næsten alt som før i tiden, hvor de er samlet om spisebordet, de mangler bare deres far. De snakker ikke særlig ofte om ham, Jakob nævner ham en gang i mellem. Maria ser en dreng. Der sker så mange andre ting i hende liv nu, så hun fortrænger sin far. Hun er ked af det, men magter ikke at tænkte på ham og så slet ikke, når doktoren formoder, at Emil har den samme sygdom som sin far. Hun elsker sin lillebror Jakob, han er så lille, hun synes stadig, at han kun er en lille baby. Petrea har sovet ved Emil hele natten. Han har været så varm og bleg. Da doktoren kommer ved middag, ser han bekymret ud. Hans taske er fyld op med forskellige glas med ting og sager i. Han beder Maria hente vand. Emil får en hel masse indenbords, han sov flere timer efter. Det banker på døren, Jakob åbner. Det er Petreas bror med sin datter, der står i døren, de har friskbagt kage med. Jakobs øjne bliver store, da han ser det er drømmekage. Lotte, som pigen hedder, tager Jakob i hånden, og de løber ud og leger. Maria finder oldemors arvestykker, hvorefter hun dækker op til kage. Doktoren forsikrer Petrea om, han nok skal få det bedre i løbet af dagen. Som en del af deres rutine tager de afsked i gården. De aftaler, at han skal komme igen i morgen. Samlet nyder de kagen ved spisebordet. Præcis som doktoren havde sagt, får Emil det bedre. De næste 14 dage er han faktisk på benene,