Afskeden

Da vi stod der, så ind i hans flotte grønne øjne, og jeg fældede en Taare. Tanken om hvorfor vi stod her, var ikke til at bære. Han Smilede til mig, Kyssede mig i Panden, og fortalte, hvor højt han elskede mig. Hvordan skulle det hele dog gaa nu? Tanken om, hvad der nu skulle ske var ikke til at bære. Vidste at jeg maattet være stræk for vores Børns skyld. Gik ind i Køknet for at lave nybragt brød til morgenmaden. Vores dejlige Datter Anna på 12 år og vores søde Søn på 16 år, kom ude fra Marken af hvor de havde lukket Køerne ud, som de gør hver Morgen, men det anderledes fra i dag var at deres Far Niels ikke var til at hjælpe dem. De kom løbende ind i køknet, satte sig ned på sin Fasteplads, jeg sad allerede på min Plads, de kiggede spørgende over på Niels tomme Plads, de vidste at det ville ske en dag, de havde bare ikke forventet at den dag allerede var kommet, den dag Niels blev sendt i Krig for hans Fædreland. Kiggede over på Anna, kunne se Taarnene trille ned af hendes kinder, Paul forsøgte at trøste hans Lillesøster, men desværre uden held. Anna vidste at hun maattet haabe på det bedste for Niels. Anna ventede og ventede på at hendes elskede Niels skulle komme hjem igen, dage blev til maaneder og maaneder blev til aar, da der næste var gået 3 år og børnene og jeg havde ikke hørt noget fra vores elskede Niels, mistede vi lidt haabet inde i, vi tænkte at han nok var gået bort i den uendelige Krig, som kun blev værre og værre for hver dag der nu gik. Vores Liv forsatte selvom Niels ikke var hos os, Paul passede køerne og marken som Niels nu havde lært ham at gøre, og lille Anna som nu var blevet stor, hjælp mig med alt det huslige i Huset og så hjalp hun også lidt hendes Storebror Paul, fordi det var et stort ansvar han havde på hans Skulder. En kold Morgen i november, Anna og Paul var ude på Marken for at lukke Køerne ud på græs som de havde gjort hver dag sammen i de sidste par år, men denne morgen skete der noget anderledes. Jeg stod inde i Køknet, i gang med at lave Brød til mine dejlige børn, da Døren til Køknet blev aabnet, troede selvfølgelig at det var dem som allerede var blevet med at lukke Køerne ud, vendte mig om for jeg vil give dem et Kram, fik mig en stor Overraskelse da jeg så at det var en Mand med Fuldskæg, efter at have staaet og kigget på manden lidt, skulle jeg bare kigge ind i hans flotte grønne Øjne kunne jeg se at det var min skønne Ægtemand Niels, en Tårer trillede ned af min kind, løb hen og Krammede ham, det var som en Drøm der aldrig ville gaar i opfyldelse. Da Anna og Paul kom ind i Køknet lidt tid efter, sad jeg Caroline på min Plads og deres far Niels på hans Plads, i starten lagde de i mærke til det, de satte sig på hver deres Plads, så kiggede de begge op og fik et utroligt stort chok, rejste sig op med et sæt og løb over til Niels for at give ham et kram, Anna græd lidt, hun kunne slet ikke forstå at hendes elskede Niels var kommet hjem igen, inderste inde havde hun aldrig miste troende på at han at kom hjem. Så den Morgen blev vi siddende ved bordet i timevis, det var en masse Historier som skulle deles.