Vandets kredsløb

Grete Ebbesen Virum Gymnasium efteråret 2005 Tilføjelser, OV, september 2007 og august 2008

Indledning

Livet er opstået og udviklet i et vandigt miljø, og flydende vand er forudsætningen for alle kendte former for liv. Vand findes overalt i universet og i vores eget solsystem findes vand i større mængder bl.a. som vanddamp i Venus’ atmosfære, som is i dybe kratere på Månen, som et ishav på Jupiters måne Europas overflade, måske med flydende vand nederst, samt på Mars. Hele 71 % af Jordens overflade er dækket af hav, som indeholder langt den største del af vores vandresurser i form af salt havvand 1 . Vand forekommer i så store mængder, at vi bare bruger løs af det og opfatter det som et helt almindeligt stof. Vand er imidlertid ikke spor almindeligt set fra et kemisk synspunkt. Når man sammenligner vand med andre stoffer af tilsvarende størrelse, sammensætning og struktur er vand absolut enestående. Vand har så unikke egenskaber, at det ikke kan erstattes med andre stoffer.

Vands opbygning

Vandmolekylets formel er H 2 O, hvilket fortæller os, at det er opbygget af to hydrogenatomer H og et oxygenatom O. Bindingerne, der binder hydrogenatomerne og oxygenatomet sammen kaldes kovalente bindinger. En kovalent binding er en stærk bindinger, som består af et elektronpar, som deles af de to atomer, der bindes sammen. Kemiske forbindelser mellem grundstoffer, der er ikke-metaller, er opbygget af molekyler og i molekylet er atomerne bundet sammen med kovalente bindinger. F.eks. er stofferne carbondioxid (kuldioxid) CO 2 , ethanol C 2 H 5 OH og salpetersyre HNO 3 opbygget af molekyler, da grundstofferne carbon, oxygen, hydrogen og nitrogen alle er ikke-metaller. De grundstoffer, som er typiske ikke-metaller finder man øverste til højre i det periodiske system. Ofte indtegner man en trappelinje i det periodiske system, som angiver overgangen mellem metallerne og ikke-metallerne.