Analyse af Tove Ditlevsens novelle 'Dolken'

I novellen følger vi en familie på tre personer mor, far og barn, i dette tilfælde en søn. Da fortællingen er typisk for Tove Ditlevsen er det fordi hun fortæller meget om sit liv i sine noveller da hun selv var lille, om morgenen følger man den sædvanlige rutine, hvor faren står tidligt op, moren laver morgenmad og drengen er vågen inde på sit værelse. Manden bemærker dog noget er galt, dolken. Her kommer konflikten i novellen, da sønnen fortæller han har mistet det arvestykke fra faren. Faren tager på arbejde, hvor han tænker over hvad der lige skete. I løbet af dagen han har tænkt over om hvad han skulle gøre ved det, han kommer hjem og havde tænkt sig og straffe moren og sønnen. Formålet med dette var, at sønnen ville blive knyttet mere til ham i stedet for moren. Det når bare aldrig at ske, da sønnen har fundet dolken igen. Novellen slutter med at faren sidder alene, ensom og gnaven.

Jeg tror det er en 3. persons fortæller, som er alvidende og har en indvendig synsvinkel udefra farens tanker og minder .

Faren: vil gerne være stærk og følelsesløs. Det er han også om morgenen ligger og betragter sin endnu sovende kone, alvorligt og intenst. Føler han en vis ømhed for hende, men fortrænger den hurtigt igen uden hun ved af det. Det viser at han er i stand til at føle, men bevidst fortrænger det så der ingen der kan se han har følelser, så er der en konflikt med drengens opdragelse, at han mener, at moren er alt for sød og omhyggelig om sønnen og erstatter de ting han smider væk uden at give en form for straf. Han mener, at drengen skal have mere ansvarsfølelse og derfor ikke skal have erstattet de ting, han smider væk. Drengen søger mest til moderen, da han er bange for sin fars aggressioner. Han vil have at sønnen skal søge til ham, han vil være styrken i drengens opvækst ligesom hans far var for ham. Han er bange for, at han skal se sønnen vokse op og bliver ødelagt af hans mors pyldren hvilket ses midt på side et nederest. Faren var godt klar over, at hans forældre var ”modstandere” og at kvinden var den svage og undertrykte, så han holdt med sin far, da han var dreng, som beskrives på side fire i midten. Der kan man sætte ham og hans søn som modsætninger, da hans søn søger til moren i stedet, hvilket medfører, at han bliver ødelagt og svag af morens venlighed og medlidenhed efter farens mening. Samtidig vil han opdrage sønnen til at være et stærk og ordentligt menneske.