Huset ryster næsten af smerte. Indenfor bliver det råbt og skreget. Slået, sparker, kastet og spyttet. De går i totterne på hinanden, de er arrige, de er vilde! Som dyr i kamp for deres sidste måltid. Men dette er ikke et usædvanligt syn for naboerne. ”Nå, det er bare familien Hansen - sådan er de tit”. Dette er heller ikke et usædvanligt syn, især ikke, når der er en teenager i huset. Men historie starter et helt andet sted:
Forældre
Vi er børn. Små børn, uvidende børn, forvirrede børn. Vi ved ikke endnu, hvad der videre vil ske i vores liv, men vi ved, at der vil ske noget. Vi ved så meget og dog så lidt. Vi har brug for en hjælpende hånd igennem hele vores lange liv. Vi har brug for en støtte, en til at samle det legetøj vi smider op. En til at holde vores hånd, når det er svært. En til at vise vejen frem. En man kan abe efter, en at se op til. Vi har brug for vores mor og far.
Vi bliver født og er dér så små, at vi ikke er i stand til at fuldføre vores liv, hvis vi var alene. Men heldigvis, i de fleste tilfælde, har vi dem, vores forældre. De sætter sig selv på en kæmpe opgave med et kæmpe ansvar, den dag de beslutter, at nu skal det være. Nu skal de være forældre for første gang.
Det er gratis at oprette en konto