Natmaskinen er et fantastisk digt skrevet af ingen andre end Michael Strunge i 1981. Digtet er livligt og er beriget af en masse metaforer og symboler, som giver læseren følelsen af at være til sted og at være under samme tilstand som de unge i digtet så som ” stjerneknapperne blinker”. Digtet spiller på lyrisk rytme noget som også gør at læserens forestillinger forsætter med hen af digtet. Eksempelvis: ” vi er i trance og trang/ transcenderende ” her bliver der tr. gentaget igen og igen. Hvad angår fortolkningen, kan man i første strofe fornemme Strunges fascination af nattelivet. Fortælleren er på vej i byen og først nu skal natten i gang og den summer af positiv energi, dette kan eventuel ses i de sidste linjer.
I anden strofe ankommer fortælleren til noget ala en koncert. Her bliver druk og stofmisbrug understreget ved brug af metaforer som henvisninger. Det er også her grænsen mellem realisme og surrealisme udviskes og blandes. Han kommer længere ned ind på de unges seksualitet og grænsen mellem at være barn og voksen. ”Vi er forkomne englebørn med vinger af fremtidssang” her referere Strunge indirekte til Punkere bevægelsen, at de kommer til at være samfundets redning. I tredje strofe fortsætter Strunge med at klargøre at punkerne er gode og er storhjertet selvom de er forhadte af medier og samfundet. Neon Indikere at det er Punkere der snakkes om. Han snakker til slut om identitetsforvirring og at samfundets borger burde følge deres drømme ligesom punkerne og ikke leve efter en fast rutine. De skal løsrive sig og leve livet fuldt ud.
Det er gratis at oprette en konto