At prøve et eksempel på den naturvidenskabelige eksperimentelle arbejdsmetode.
Teori:
Fig. 1 - C7H8N2S
Vores krop besidder 5 sanser: Høresansen, synssansen, følesansen, lugtesansen og ikke mindst smagssansen. I denne rapport har vi sat smagssansen på en lille prøve, ved at teste os selv om vi er smagere eller ikke-smagere. Smagssansen bruges hver dag, og er svære at definere, da den påvirkes af de andre sanser. Eks: hvis en ret ser godt ud og dufter godt vil du normalt godt kunne lide det – grundet førstehåndindtrykket fra syns- og lugtesansen. Omvendt vil vi allerede synes dårligt om maden, hvis den ikke ser særlig indbydende ud. Altså arbejder vores sanser sammen.
For at teste vore smagssans har vi valgt at smage på stoffet der hedder PTC (phenyl-thio-carbamid). Det er et stof som kun ”smagere” kan smage, da man skal have et medfødt gen der koder for at man kan smage PTC’en. PTC er ikke et stof der findes i naturen, men alligevel er sammenligningen til at smage andre bitre stoffer fra naturen er stor.
Den kemiske betegnelse for PTC er C7H8N2S , se også figur 1.
Fig. 2 smagens vej fra tunge til hjerne
Når vi smager på noget, sker det ved hjælp af vores tunge. På tungen sidder der mange små bump, der også er kaldet papillae. Hver af disse papillae sidder vores smagsløg, hvorpå der sidder nogle celler som giver smagssignalerne fra nogle receptorer videre til nerverne der giver signalerne til hjernen. For enden af de celler der sidder på smagsløgene, er der nogle receptorer som aktiveres, lige så snart man skal bruge smagssansen. Hvis man her er smager sender receptorerne et signal til nerverne og videre til hjernen om at man smager noget bittert. (se også figur 2.)
Det er gratis at oprette en konto