Luftmodstand: Formål, teori og eksperimentel undersøgelse

Formålet med denne øvelse er for en gang skyld, at se på luftmodstanden, hvilken vi har for vane at se bort fra. Vi vil undersøge formlen

Samtidig kunne det være rart, at se på følgende – passer dette forhold også – altså om luftmodstanden afhænger af overfladearealet:

Teori

Det kunne være meget rart lige at kigge på, hvilke forhold, der egentlig gør sig gældende ved sådan noget luftmodstand, sådan at der muligvis er en bedre forståelse for øvelsen. Som et eksempel tager vi og ’bearbejder’ en kugle, noget a la den der er omtalt i punkt 1 ved resultatbehandlingen – men dog med et større areal og en mindre masse, fx en bordtennisbold – og hvorfor nu det … :

Hvis man betragter sådan en situation med en bold er der altid en tyngdekraft og vil nu også betragte luftmodstanden. Altså vil den resulterende kraft være summen af disse kræfter.

Men hvor kommer denne luftmodstand fra? Jo, den skyldes, at luften skal ’skubbes’ væk af bolden for at komme frem. Hvis bolden falder t vil den have bevæget sig et stykke, som kan udtrykkes ved.

Bolden har et tværsnitsareal på A = r2 – dvs., at vi kan opstille, hvor meget luft bolden har fortrængt på sin lille rejse på s.