En fortolkning samt en freudiansk analyse af en novelle
Når voksenlivet nærmer sig for nutidens børn og unge, finder de myndigheden, ansvarsbevidstheden, selvstændigheden og ikke mindst privatlivet, som det mest afgørende i denne livsperiode. Man anser nu om dage overgangen fra barn til voksen for en slags frigørelsesproces, hvor det som oftest gælder om ”at bestemme over sig selv”. Denne synsvinkel spiller tværtimod ikke ind i 1958’ernes novelle Ringen, som er ét af Karen Blixens værker fra novellesamlingen ”Skæbne-anekdoter”. I denne novelle er ét af de væsentlige træk, der får individet til at forlade barndommens paradis, netop driften mod det andet køn samt det seksuelle. Antagelsen af, at der findes de her såkaldte drifter, stammer fra Freuds grundlæggende psykoanalyse, hvilken i høj grad er anvendelig til at fortolke de uundgåelige konflikter i denne novelle. Her kan vi tillade os at spørge, hvordan disse freudianske symboler fremstilles i fortællingen? Og hvor stor en betydning den psykologiske del har i selve handlingsprocessen?
Set i lyset af folkeeventyret gør Karen Blixen brug af det velkendte tredelte mønster hjemme-ude-hjemme, hvilket hurtigt får en stor betydning for novellens indre komposition. Jeg kan dog også vælge at nævne, at novellens komposition er bygget op efter princippet kosmos-kaos-kosmos, som tydeligvis har den samme rolle som det førnævnte mønster. Dette særlige mønster kommer ind i billedet, alt efter som vi i novellen ser, at vi stedsmæssigt begynder og slutter i den samme scene. Med brug af denne strukturopdeling vil jeg i det efterfølgende kort gengive novellens handling.
Det er gratis at oprette en konto