Natmaskine, er et digt i digtsamlingen; Vi folder drømmens faner ud. Skrevet af Michael Strunge i 1981. Digtet er et lyrisk digt, da det hovedsageligt skildrer en følelse og stemning.
Michael Strunge (1958-86) udgav i alt 11 digtsamlinger. Han følte en afmagt og vrede over for samfundet, hvilket kom til udtryk i hans tekster. Strunge begik selvmord ved at hoppe ud fra en 5. sal. Perioden op til sin død var han under psykiatrisk behandling på Rigshospitalet.
Handlingen i digtet beskriver en følelsesmæssig situation. Digtet beskriver et symbol – Natmaskinen, som værende en stemning. En stemning der giver følelsen af at flyve højt, at vi alle er ens og frie og ubekymret. En følelse af energi og livsmod. Men samtidig at blive holdt nede af samfundet. At vores intelligens gør os selvstændige. Lige indtil vi rammes af den nye dag, og vi bliver ført tilbage til samfundet, og vi falder om, udmattet af oplevelser.
Digtet er delt op i fire strofer, med henholdsvis 10, 12, 11 og 7 verselinjer. Verselinjerne er frie. Det vil sige at de ikke følger nogen metrisk rytme, eller noget rimskema (parrim, krydsrim el. bogstavrim). Kompositionen/formen er opsat uharmonisk.
Miljøet er et indre miljø, med følelser og tanker – ”Vi er i trance og trang transcenderende”. Der ses en naturbeskrivelse – ”Oplades natten af byens lys” og ”ad offentlige fastlagte ruter”. Miljøet er med at give følelsen af at der er liv og energi tilstede, selvom det er nat – ”Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle. Mørket fyldes tæt af en summen af energi”.
Det er gratis at oprette en konto