Analyse af Michael Strunges digt 'Natmaskinen'

NATMASKINEN Natmaskinen er et digt skrevet af forfatteren Michael Strunge. Michael Strunge levede fra 1958 til 1986, hvor han på grund af sin sygdom, maniodepressiv. troede han kunne flyve og kastede sig ud af vinduet. Han var en af de første der skrev om ungdommen i 80’erne. Han fandt meget inspiration i punkerne, deres musik og principper. På grund af hans sygdom kan man i dette digt fornemme de store følelsesudsving som fulgte med. Titlen er tvetydig, da den kan forstås bogstaveligt, men også metaforisk, natmaskinen, kan jo være en sjæl som ham, der søger frie tøjler i natte livet.Digtet er meget varieret og blandet i form af indhold. Når man læser det får man forståelsen af, hvilke følelser og meninger Michael Strunge har haft som han har villet af med syntes jeg.Micheal Strunge gør meget brug af metafoere i digtet, bla bliver der nævnt; Åh, jeg vugges om på en damper, et tungt exsprestog gennem mørket, flyver højt i natmaskinen." Dette vers kan forstås forskelligt, afhængigt af hvordan man opfatter digtet. Jeg forstår det som om han endelig kan slappe af, nu da mørket er kommet. Ligesom når man sidder i et tog, der hurtigt fører en hen til det sted man gerne vil hen. Men da Natmaskinen, var et fly der fløj imellem København, Aarhus og Aalborg, kunne man også forstå metafoeren som at han kan være beruset, og bare været et andet sted, uden larm og dyder. Det er jo kun fantasien der sætter grænser, tror dog at nummer 1 er mere velegnet. Det samme fremtræder her; han er nået til aften, hvor han endelig kan være sig selv! Skulle man sætte digtets titel op på et lidt mere kunstnerisk niveau og se det i forhold til folks eget liv, ville "Natmaskinen" være et symbol på det sted, hvor folk føler sig trygge og kan være sig selv. Natten er mørk og derfor kan folk ikke se dig, du kan være dig selv.Digtets opbygning forstår jeg som at det handler om ungdommen.Hvor svært det er, at være både barn og voksen. Hvordan man gennem dagen skal gå i skole, være opmærksom på hvad der sker omkring en og være parat til at tage det ansvar, man bliver stillet overfor, ting som lektier, venner og orden mm, tror jeg. Men nå det kommer til stykket ville 1980'ernes unge, ligesom de unge idag hellere drikke, feste høre musik og nogenlunde gør hvad det passer dem.Teksten er også tvetydig, da du kan splitte den op, i strofer, feks i nogen af de første (1 og 2)er alt meget afslappende, og livet det nydes. I nummer 3 og 4 er det meget modsat, på den måde at der bliver beskrevet meget om ansvar, meget omkring ens eget liv, og de trængsler og afhængigheder du har i din hverdag. Efter jeg havde kigget en smule på det med trængsler og afhængighed, der stødte jeg på et vers i teksten hvor der står "vi er forkomne englebørn med vinger af fremtidssang, med barnet i blodet og smøgen i kæften". Dette vers forstår jeg som om, de unge har været de små søde børn, men nu afprøver de deres grænser og tager tingene som de kommer selvom de godt ved, at det er dem der skal stå til ansvar for det hele en skønne dag. Det er jo ikke nemt at være ung, man skal høre på alt det der med at man bliver ældre og hvad fremtiden skal bringe.Fortællerens synsvinkel: jeg syntes af Micheal Strunge er meget på de unges side, fordi det er jo ikke nemt at være ung, selvfølgelig som han også beskriver, er det jo heller ikke nemt at være voksen, men unge de skal altid have den der morale prædken om ansvar, femtiden og uddannelser, og nå det bliver for meget, så slipper vi os lidt væk fra det vi kalder "sund fornuft", det er metaforen med smøgen i det tidligere beskrevet vers.Komposition: jeg syntes nå man for den her tekst, så tænker man det klare jeg ikke, for det er en svær tekst, men den er (syntes jeg) beskrevet meget i metaforiske billeder, man skal bare vende og dreje versene lidt for at få budskabet.Budskab:jeg tror at det forfatteren vil med dette digt er at beskrive at voksne og børns hverdag er på mange punkter ens, feks. man kun skal tage en dag ad gangen, alle modnes og bliver ældrere, men man skal ikke begynde at tænke på det ansvar de voksne prøver at give os, ved hele tiden at spørge om fremtiden, så udviler man stres, et psykisk problem som også mange voksne døjer med, og mange unge de for stres, og ligner mere og mere voksne, og de ligner mere og mere os