Analyse af Michael Strunges digt 'Natmaskinen'

Natmaskinen er et digt skrevet i 1981 af Michael Strunge fra digtsamlingen ”Vi folder drømmens faner ud.” Genren i digtet er Lyrisk episk, da det fortæller en historie, over et forløb.Michael Strunge skriver i en forholdsvis letlæselig skrivestil, men fordi der er så utrolig mange metaforer i digtet bliver det rimelig kringlet at læse, fx: ”med vinger af fremtidssang”.Når man læser digtet skaber man en form for rytme inden i sig selv, men generelt er der ingen rigtig rytme i digtet. Der er det vi kalder en fri rytme. Digtet er opdelt i fire strofer, med uens længde (hhv. 10, 12, 11 og 7 linjer). I digtet finder vi ingen rim overhovedet, hverken bogstavrim, lydrim eller andre former for rim.Digtets indre komposition afslører et handlingsforløb, der fører os gennem Københavns natteliv. I første strofe får vi at vide, at jeg-fortælleren er på vej et sted hen. Vi tolker det ikke som en fysisk rejse, men mere en rejse ind i et andet univers, sandsynligvis en form for rus. Samtidig er det her vi får hele grundlaget for, digtets handling. Der bliver opsat hele stemningen i byen, og vi får at vide at hele nattelivet er ved at leve op og tage form.