Formålet med denne øvelse er i al sin enkelhed at se om der er overensstemmelse mellem teori og praksis omkring det skrå kast. Det gøres ved en række måleserier og ved at lege lidt med en kanon. Det er sådan set egentlig det, der er pointerne
Teori:
Som jeg efterhånden har for vane vil jeg lave et forholdsvis stort teori afsnit, da jeg stadig er af den holdning, at forståelsen er bedst, hvis teorien bag er i orden.
Da vores tyngdefelt betragtes som et mekanisk isoleret system (tyngdekraften er den eneste kraft) vil denne jo naturligvis også være den resulterende kraft. (summen af enkeltkræfterne når der kun er netop en af slagsen… ja, det giver sig selv, at den så også er den resulterende)
Det kan måske virke underligt at betragte tyngdeaccelerationen g som en vektor - da den jo altid ’peger’ nedad, men det kan vi netop bruge til at beskrive a-vektoren – den bliver dermed givet ved…
Minuset på tyngdeaccelerationen som negativ skyldes bare den gængse opfattelse af, hvad der er hhv. op og ned
Her er illustreret, hvordan man normal indlægger koordinatsystemet, hvilket gør at tyngdekraften – tyngdeaccelerationen vil have et negativt fortegn!
Men det er jo egentlig stedet af genstanden vi er interesseret i – vi ved (fra tidligere), at hvis accelerationen integreres fremkommer hastigheden - hvis denne også integreres fremkommer den ønskede stedfunktion. For overskuelighedens skyld tages koordinaterne hver for sig.
Det er gratis at oprette en konto