Min bror i Afghanistan: en personlig beretning

I dag skal han af sted, min bror er soldat og skal udstationeres til Afghanistan. Han har været af sted før men ikke over længere tid, denne gang skal han være udstationeret i omkring 6 måneder. Min bror og jeg har et meget tæt forhold, vi har købt en lejlighed på Amager som vi bor sammen i. At undvære ham i 6 måneder ville jeg gerne være for uden.

Klokken er 11:45 og der er præcis 4 timer til at han skal være i lufthavnen, jeg skal køre ham dertil. Vores forældre kom hertil i går, de bor i Saltum omkring Ålborg. Min mor er meget utryg omkring hans udstationering. Vi andre har prøvet at berolige hende, men i de næste 6 måneder får hun nok ikke meget søvn. Inderst inde har jeg det på samme måde, der er ingen der er uden for fare dernede. Han skal flyve klokken 15:30 sammen med 16 andre fra hans deling.

I lufthavnen er der en trykket stemning. Vi prøver alle at være muntre, men inderst inde ved vi at det bare er en facade, og at vi alle er kede af det på den ene eller anden måde. Min mor græder da de går ombord på det kæmpemæssige fly, jeg kæmper selv for at holde tårerne tilbage. På vej hjem er bilen fyldt af tavshed, som kun afbrydes en gang imellem når min mor snøfter, jeg prøver at berolige hende ved at fortælle hende om, hvor få danskere der går tabt i krigen i Afghanistan. Min bror har lovet os, at han vil ringe til os, så snart at han får mulighed for det. Da der er gået over et halvt døgn nu begynder jeg at blive lidt bekymret, og jeg begynder desperat at åbne diverse nyhedshjemmesider på min computer, for at se om der er sket noget som vi ikke er underrettet om, jeg er overbevist om at der må være sket dem et eller andet. Jeg kigger ved et tilfælde i min indbakke på min computer 64 nye beskeder, der er en mail fra det danske militær: Hej [NAVN B].Vi er kommet godt herned, og alt går efter planen. Ud over at alt telefoni er blokeret, så fremover modtager du nok e-mails i stedet. Der er 34 grader hernede, hvilket er ufatteligt varmt med uniform på. Efter vejrmeldingerne skulle det kun blive varmere. I morgen skal vi ind til en lille landsby, hvor vi skal se om alt er klart til, at Røde Kors kan placere et mobilt hospital. Jeg håber at i har det godt, og at mor ikke er alt for bekymret. Hils dem fra mig.Med venlig hilsen [NAVN A].