Grunden til at Tamiflu-behandlingen skal gives indenfor to dage, er så virussen ikke kan frigøres fra værtscellen og dermed inficere andre celler. Dette gør den ved at replicere deres eget arvemateriale, ved at bruge værtcellens enzymer. Det aktive stof i Tamiflu er oseltamivir, dette fungerer som en inhibitor på overfladeproteinet neuraminidase. Så under en Tamiflu-behandling vil oseltamivir gøre at infektionens hastighed vil blive nedsat. Hvis behandlingen ikke gives indenfor to døgn, vil virussen have formeret og spredt sig så meget, at en Tamiflu-behandling ikke ville have nogen effekt, da kroppen kan bekæmpe virussen lige så hurtigt. Nye virusser vil blive dannet, som derefter bliver frigivet fra værtscellen ved exocytose, dette fremgår i figur 1. Dette resultere disse nye virusser binder sig til værtscellen.
Virussets arvemateriale bliver repliceret når influenzavirussen formere. Under denne replikation kan der ske mutationer, som hvis der for eksempel sker en deletion, en duplikation eller et frame-shift. Hvis mutationen sker i genet for neuraminidase, som er et overfladeenzym, så er det muligt at dette enzym får en ny aminosyresammensætning, der kan have andre egenskaber end den originale. På grund af dette kan enzymet folde sig på en anderledes måde, altså at den får sig en ny tertiærstruktur. Dette kan medføre at neuraminidas strukturen ikke passe sammen med oseltamivir, og dette gør så at oseltamivir ikke længere kan fungere som inhibitor for enzymet. Dette gør så at virussen der har det muterede gen kan formere sig op trods af at man bliver behandlet med Tamiflu, på denne måde vil virussen blive resistent overfor oseltamivir.
Det er gratis at oprette en konto