Finde ud af om der er nogen af personernes DNA der passer til det vi har.
Teori:
DNA:
Mennesket’s krop består af celler, som indeholder DNA og DNA har den evne at, ved hjælp af enzymer, kan den kopieres ved den så kaldte replikationsproces, hvilket gør det mulig for en celle at dele sig. DNA’ets opgave er også at styre cellens funktioner via reguleret proteindannelse.
Alle levende organismer altså mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier; består af celler, hvor cellens kerne består af kromosomer, som er sammensat af 3 kemiske stoffer; Proteiner, DNA og (RNA, som en halv kopi af DNA’et, RNA fungerer som en slags budbringer, der ”siger” hvis cellen er beskadiget, derefter dannes der protein, for at fikse det beskadiget væv, eller så er RNA’et med til at dele cellen).
DNA består af flere base par, som er en kombination af to baser. Der findes fire forskellige baser, som kaldes for; A, C, G og T, og det er rækkefølgen af disse baser, der er koden, som afgør genets egenskaber. Dna er livets "alfabet" og består af en polymer af deoxyribose enheder. Deoxyribose enheder kaldes også nukleotider. Et nukleotid består af en sukkergruppe som kaldes pentose, en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper. De kvælstofholdige baser er purinerne adenin (A) og guanin (G) og pyrimidinerne thymin (T) og cytosin (C). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base. Nukleotider kombineres og danner nukleinsyrer. Et gen er altså et del af arvematerialet (DNA’et), der har til opgave at fremstille et bestemt protein. Proteiner – f.eks. strukturproteiner eller enzymer – er en aktiv bestanddel i alle livets processer.
Det er gratis at oprette en konto