Kemisk ligevægt er et grundlæggende begreb i kemien. Alle kemiske reaktioner vil principielt forløbe sådan, at koncentrationerne af reaktanterne aftager, efterhånden som reaktionen skrider frem, mens koncentrationerne af produkterne vokser, indtil der efter noget tid indtræder en ligevægtstilstand, hvor koncentrationerne af både reaktanter og produkter forbliver konstante. I reaktionsskemaet angiver man ligevægten ved at erstatte reaktionspilen med en dobbeltharpun (?). Der er tale om en dynamisk ligevægt, dvs. reaktionen er ikke gået i stå, men da de to modgående reaktioner forløber lige hurtigt, er der ingen nettoomdannelse af stof ved reaktionen.
Ved kvantitativ beskrivelse af en kemisk ligevægt benyttes ligevægtsloven. Ligevægtsloven siger at for et system i kemisk ligevægt er reaktionsbrøken, Y, lig med ligevægtskonstanten, K, hvor ligevægtskonstanten er et mål for ligevægtens beliggenhed og afhænger desuden af temperaturen: Y=K. Reaktionsbrøken er givet ud fra reaktionsskemaet på følgende måde:
?
Når man sammenligner reaktionsbrøken med ligevægtskonstanten, kan man konkludere følgende:
Y < K – reaktionen forløber mod højre indtil ligevægt.
Y = K – reaktionen er i ligevægt.
Y > K – reaktionen forløber mod venstre indtil ligevægt.
Hvis der foretages et indgreb i en kemisk ligevægt vil systemet forsøge at kompensere for indgrebet så der igen indtræder en ligevægtstilstand. I nogle tilfælde resulterer en kemisk reaktion ikke i en ligevægt. Dette gælder fx, hvis et eller flere af de involverede stoffer bliver opbrugt eller fjernet, inden der etableres ligevægt. Der er flere forskellige måder at gribe ind i et ligevægtssystem på:
Det er gratis at oprette en konto