Formål: Formålet ved forsøget er at undersøge gærs genetik.
Teori: Gær formerer sig ved knopskydning når det befinder sig i et godt miljø med gode vækstbetingelser.
Når knoppen har nået en vis størrelse, adskilles den og efterlader et ar på modercellen. Ved adskillelsen kommer modercellen og dattercellen til at indeholde hver sin kerne med et ens sæt kromosomer.
Knopskydningen starter på modercellen, et sted som aldrig har været brugt før.
En gærcelle kan dog kun dele sig et bestemt antal gange. Det afhænger af den specielle gærart. Man normalt siger man at en gærcelle kan formere sig højest 25 gange.
Bagegær har faktisk også køn. For haploiderne kaldes kønstyperne A og ?. Hvis vækstbetingelserne bliver dårlige, hvis der f.eks. er for høj temperatur eller tørke bruger gærcellerne kønsdifferenteringen, og det er den eneste måde man kan se forskel på han og hunkøn. Her går de over til kønnet formering og danner sporer.
Modercellens DNA replikeres ved knopskydning, og derefter sker der en mitotisk deling. Herefter kommer modercellen og dattercellen til at indeholde hver sin kerne med et ens sæt kromosomer. Den meiotiske deling afløser den mitotiske deling under nogle slags sultebetingelser. Den meiotiske deling består af DNA-replikation og herefter to kernedelinger. Dette ender ud i fire haploide cellekerner, som alle 4 indeholder at sæt kromosomer. To af sporerne vil være af parringstype a, og to vil være af parringstype ?.
Det er gratis at oprette en konto