”Kartofler igen!”, sådan lød det, da en yngre bekendt skulle spise ved sine bedsteforældre. ”Kartofler med brun sovs, er der noget bedre?”, sådan lyder det ofte i den ældre generation, hvor kartoflen er en yndet spise.
Danskernes guldæg
Danskerne elsker kartofler, men sådan har det ikke altid været. Kartoflen kom til Danmark omkring år 1600. I starten blev kartoflen erklæret som ikke menneskeføde af den daværende pave, fordi kartoflen lignede den hud, der var på dem der havde pest. Derfor blev kartoflen beskyldt for at være kilden til pest. Kartoflen blev bondens yndlingsafgrøde på grund af kartoflens unikke evne til at formere sig, og på grund af kartoflens store mængder af stivelse, følte bonden sig lettere mæt og skulle derfor ikke spise så meget. Der gik lang tid inden, kartoflen blev accepteret af de adelige. I dag spises kartoflen som et yndet tilbehør i alle samfundsklasser.
Kartoflens sorte side
I Irland i omkring år 1840-50 levede alle bønder af kartoffel avl, en gennemsnitsbonde spiste omkring 3 kilo kartofler hver dag. Bønderne var fattige, og kartoflerne var den eneste rentable afgrøde for bønderne. Så da en slem parasit også kaldet for kartoffelpest, kom til Irland, betød det død og hungersnød for over 70% af hele Irlands befolkning. Først i dette århundrede er menneskemængden ved at være genoprettet, da flere tusinde irer immigrerede til USA. Det irske folketing ville ikke gøre noget ved problemerne, fordi de var rige og ikke kunne se problemet. Da langt de fleste bønder var døde eller rejst, opkøbte folketinget/fik folketinget næsten alt landbrugsjorden. Så da irerne gerne ville tilbage til deres hjemland, blev jorden solgt til langt over markedsværdi, og det havde ingen råd til, derfor gik genopbygningen af landet meget langsomt.
Det er gratis at oprette en konto