På et eller andet tidspunkt i vores liv, drømmer vi alle om at få det perfekte. Om det er den perfekte krop, det perfekte job eller villa, volvo og vovse, er individuelt, for os selv er det perfekt. For Mona Hansen, hovedpersonen i Mette Thomsens roman ”Plastic”, tager ønsket om det perfekte dog overhånd.
Afsnit
Romanen er opbygget af 5 kapitler og en epilog. Allerede her kan vi se, at der sker et skift mellem kapitlerne og epilogen. Hvert kapitel starter med et Barbie-afsnit. I dette Barbie-afsnit hører vi om Barbie, der befinder sig i en eller anden situation. I alle kapitler, inklusive epilogen, gennemgår Mona en form for operation. I kapitlerne er disse operationer nogle, der vil gøre hende smukkere – tættere på perfekt. Det er plastikoperationer, hvor hun blandt andet får lavet større bryster, mindre underben, større øjne og mindre storetæer. I epilogen er der også operationer. Den ene operation, er hvor Mona får fjernet sin falske mødom, som hun fik lavet i anledningen af sit og Magnus Nemos bryllup (der blev aflyst ved hendes anholdelse). Ved den anden operation får Mona foretaget, det man kalder ”det hvide snit”, som betyder, at man klipper forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel over. Her er der en stor forskel på indholdet i kapitlerne, da det er her hun bliver ”mere perfekt” og epilogen, hvor operationerne er nødvendige.
Det er gratis at oprette en konto