Jeg havde brug for at komme væk fra Danmark, jeg havde brug for et sted hvor jeg kunne være en anden person, et sted hvor ingen vidste hvem jeg var, et sted hvor jeg kunne finde mig selv.
Jordan slog straks mine tanker, og jeg følte en længsel for at besøge mit hjemland. Jeg savnede den arabiske stemning, kulturen, og ikke mindst varmen. Tanken om landet glædede mig, den var ubeskrivelig, intet kunne måle sig med at være hjemme igen.
Jeg befandt mig, en varm sommeraften, på caféen, hvis beliggenhed var på et højt bjerg, med udsigten til størstedelen af Jordans hovedstad, Amman. Deroppe fik jeg en vis indre ro, jeg var ikke længere overdøvet af byens kaotiske larmende biler, men af Ammans skønhed som overskyggede mig og mine tanker. Jeg nød den varme nats stilhed, og ikke mindst den gode mad som blev serveret i forskellige varianter og farver. Månen lyste byen op, og fik den til at lyse som var det klare stjerner på en skyfri himmel. Man kunne ikke undgå at se den flotte blå moské, som er placeret centralt i Amman. Stilheden varede dog ikke længe. Koranversene susede gennem dens nedslidte højtalere, 5 gange dagligt, alle 5 gange hvor muslimerne samledes til bøn. Jeg blev dog beroliget i mit sind af koranversene, jeg følte en slag tryghed, og jeg overvejer hvorfor jeg endnu ikke har besøgt moskéen? Jeg følte pludselig en trængsel til at opleve den islamiske arkitekturs skønhed.
Det er gratis at oprette en konto