Et skibsforlisS/S NORGE: I 1904 forliste dampskibet S/S Norge ved den lille klippeø Rockall. I 2004 bestemte man sig for at finde ud af mere om det. Af …………….
I 1800-1900 tallet blev det mere og mere normalt at udvandre fra sit fædreland. Nogle af grundene til at man udvandrede var at man var fattig og ikke kunne få et arbejde. De fleste tog til Amerika. I starten var det en lang rejse, men da dampskibene blev opfundet, blev rejsen kortere. S/S Norge var et stort dampskib der skulle sejle fra København til New York. En rute der var cirka 2000km lang. Det havde dog to stop på vejen. Begge stop var i Norge. Det første i Oslo (Kristiania) og det næste i Kristiansand. Da skibet skulle starte sin rejse, var en masse mennesker samlet på havnen i København. Mange skulle med skibet, men der var også mange der var kommet for at tage afsked med deres slægtninge eller bare se det store nye skib. Indvendigt var skibet ikke noget specielt. Man havde ikke penge til at gøre så meget ud af det. Men, skibet var nyt og fascinerende at se på, og så var der plads og mad nok til alle, hvilket var det vigtigste på den lange rejse.Familier rejste med små børn, for at få drømmen om det gode liv opfyldt i Amerika. ”Familier udvandrede for at få drømmen om det gode liv opfyldt”Endelig kom det længe ventede øjeblik. Skibet sejlede stille og roligt væk fra havnen, mens de resterende mennesker stod og vinkede. Nogen fældede et par tårer. Der var 727 passagerer og 68 besætningsmedlemmer ombord på dampskibet. Passagererne var alle sammen danske, norske og svenske emigranter eller russiske jøder. Kaptajnen på skibet hed Valdemar Johannes Gundel. Han var 40år da han tog på rejse med S/S Norge. Det var en stor ære for ham at være kaptajn på skibet, da S/S Norge, på kort tid, blev kendt verden over. På rejsen sejlede dampskibet ind i et uvejr. Det stormede meget og passagererne blev urolige.Skibet stødte på et klipperev, Helens Rev, ved den lille klippeø Rockall, 500km vest for Skotland. Man vidste at skibet ville synke hurtigt. Der var kun 8 redningsbåde til i alt 251 personer.”S/S Norge forliste ved påsejling af Helens Rev ved den lille klippeø Rockall”635 mennesker omkom. 160 overlevede, 22 kvinder, 25 børn, 113 mænd, heriblandt kaptajnen. I Juni 2004 lavede man en dykkerekspedition til vraget. Man fandt ud af en del om skibet, som man ikke havde vidst tidligere. Blandt andet hvordan og hvorfor det sejlede ind i Helens Rev og hvordan rejsen havde været for passagererne.Nu er det efterhånden mange år siden S/S Norge forliste, men det er stadig en spændende og meget omtalt historie.
Det er gratis at oprette en konto