1050–1500 Middelalderen var præget af en stærk romerskkatolsk kirkemagt og feudalisme
(en samfundsform hvor et riges hersker belønner sine betroede mænd
med landområder (len) og til gengæld opnår deres troskab).
1500–1600 Renæssancen brød med middelalderens livssyn og kirkekultur, bl.a. ved at
lægge større vægt på individet.
1600–1700 Barokkens billedkunst og arkitektur var præget af kontrastvirkninger og overdådige,
svulstige former.
1700–1800 Oplysningstiden: Visse filosoffer og forfattere mente at man gennem udvikling
af fornuften og folkelig oplysning kunne opnå et samfund med større frihed,
tolerance og humanitet.
1800–1870 Romantikken (Guldalderen) var en kulturel blomstringsperiode i dansk litteratur
og billedkunst.
1870–1890 Naturalismen tilstræber en nøje gengivelse af virkeligheden i alle detaljer.
1890–1900 Symbolismen søger at udtrykke det ubevidste og tale til intuition og følelser
gennem udstrakt brug af symboler.
1900–1920 Folkelig digtning
1920–1930 Ekspressionismen lægger vægt på den sjælelige oplevelse frem for at gengive
den ydre verden.
1930–1940 Socialrealismen skildrer virkeligheden realistisk med et socialt perspektiv,
som ansporer tilskueren el. læseren til at tage stilling.
1940–1950 Eksistentialismen hævder, at det enkelte menneske vælger og handler frit og
derfor alene er ansvarlig for udformningen af sin eksistens.
1950–1960 Efterkrigstiden
1960–1970 Modernismen søger nye kunstneriske udtryksmidler, som er i pagt med tiden
og bryder med fortidens udtryk.
Det er gratis at oprette en konto