Det Moderne Gennembrud: forfattere og strømninger

I Constance Ring (1885) beskriver den norske forfatter Amalie Skram det borgerlige ægteskabs omkostninger for en ung kvinde. Constances erfaringer var også Skrams egne. Flere af hendes ægteskabsromaner er tragiske nøgleromaner, der forklarer de ulykkelige kvindeskæbner med, at mennesket er driftsstyret.

Kyskhedsideal

Skram kritiserede tidens borgerlige kyskhedsideal, der foreskrev at borgerskabets kvinder skulle være uskyldige og uvidende om seksualitet, når de blev gift. Hun kaldte det for ”det forbandede fortielsessystem”. I Lucie (1888) er hovedpersonen ikke kysk, men derimod en driftsstyret underklassepige. Heller ikke hun kan dog overleve i det borgerlige ægteskab. Romanen tematiserer derfor skøge/madonna-komplekset og viser konsekvenserne af, at mænd så kvinder som enten skøge eller madonna, erotisk eller uskyldsren.

Gennembruddets kvindelige forfattere

Flere af Skrams naturalistiske bøger var et indlæg i sædelighedsfejden, som var en samtidig debat i offentligheden om seksuel dobbeltmoral i det patriarkalske samfund. Sammen med svenskeren Victoria Benedictsson var Skram en af få kvindelige forfattere, som fik opmærksomhed i offentligheden. Hundrede år efter har litteraturforskeren Pil Dahlerup vist, at der var mange andre kvindelige forfattere, der også skrev om kvinderoller, seksualitet og borgerlig dobbeltmoral i tiden omkring det moderne.

Henrik Pontoppidan (1857-1943):

Pontoppidans forfatterskab

Pontoppidans forfatterskab strækker sig over mange år og rummer mange facetter. Han beskæftiger sig med såvel sociale, som psykologiske og eksistentielle problemstillinger.