Guldsmede, Odonata, en af de ældste insektordner omfattende ca. 5000 arter i 27 familier udbredt over det meste af Jorden. De voksne guldsmede er ofte store, iøjnefaldende, kødædende insekter, der ved synets hjælp jager andre insekter og griber deres bytte i flugten. De spiser myg, og andre små insekter som fluer, bier, myrer.
Bygningstræk
En voksen guldsmed har en lang krop og to par store, slanke vinger, der oftest er gennemsigtige og altid forsynet med et veludviklet ribben. Hovedet er bredt med korte følehorn, store øjne og bidende munddele. Brystet er kraftigt med skråtstillede brystled og fremadvendte, tornede ben. Bagkroppen er lang og oftest slank, hos hannen med sekundære kønsorganer på undersiden af andet og tredje bagkropsled.
Guldsmedelarven ligner den voksne guldsmed bortset fra, at den ikke har vinger. Munddelene er meget modificerede, idet den leddelte underlæbe er forlænget og forsynet med et par gribekroge. Dette ”apparat” (masken) kan skydes ud med stor fart og gribe om byttet, som er andre vanddyr.
Guldsmedene inddeles i tre underordner. Hos vandnymferne (Zygoptera) er for- og bagvinger ens og slanke ved basis. I hvile holdes vingerne samlet over bagkroppen. Larven har tre lange gælleblade yderst på bagkroppen.
Forplantning og udvikling
Guldsmede forplantningsadfærd er meget mærklig. Parring og æglægning foregår oftest, mens de to køn flyver "i tandem", med hannens bagkrop gribende omkring hunnens hals. Under selve
Det er gratis at oprette en konto