Anders stod i hans værksted og arbejdede, da han pludselig hørte en hæs stemme kalde ude fra gårdspladsen. Anders kunne genkende stemmen, det var hans faders, det var Lavst. Han havde ikke været hjemme i lidt over 4 år, så Anders blev utrolig glad for at se ham. Anders’ to sønner kom i samme øjeblik løbende ind af hoveddøren. Den ene af drengene var iført Lavsts sære støvler. Det blev Lavst meget beæret over at se. De fik alle sammen et stort kram, og Anders’ kone fik i en susende fart lavet et dejligt festmåltid, da Lavst måtte være uhyggeligt sulten efter den lange vej hjem. De to sønner fik ham til at fortælle alt om den såkaldte vilde verden.
”Den er slet ikke sådan, som folk går og tror” – startede han. ”Det er det dejligste sted på jorden, synes jeg selv, selvom det er nogle hårde arbejdsdage. Naturen derhenne er så smuk, og inde i byerne hvor vi sover, er der stille og fredeligt. Selv i værtshusene er der altid roligt. Vi alle er gode venner derovre, og man kunne ikke finde et sted i verden, hvor man føler sig bedre tilpas. Det eneste sted hvor man ikke kan føler sig helt tryg, er inde i minerne og ved grænsen, hvor indianerne ikke ligefrem byder os pænt velkommen, men det er en anden historie.”
Det er gratis at oprette en konto