Efter den lange tur over atlanten, var jeg godt og grundigt træt og ødelagt. Det hjalp heller ikke, at jeg sov lige ved siden af toilettet, som stank helt forfærdeligt. Det var i øvrigt også kun et hul med en spand under. Men derhjemme ventede forhåbentlig en dejlig varm stue. Jeg havde godt nok ikke snakket med min familie i 10 år, da jeg ikke kunne skrive, var det lidt svært at sende et brev, men jeg håbede da at de ville tage nogenlunde imod mig.
Jeg stod af færgen et stykke hen på eftermiddagen. Der var mange mennesker, sikkert på vej hjem for at få noget mad, og være sammen med deres familier. Jeg vidste ikke engang om jeg stadig havde en kone, om der var nogen i min familie der kunne huske mig, eller om de stadig boede det samme sted.
Da jeg så mit gamle hus blev jeg helt vildt glad, det lignede sig selv, med den lille blå dør, og den gøende hund inde i huset. Jeg gik ind i huset uden at banke på, og først kom min nu store søn Anders. Først kunne han ikke kende mig, fordi jeg havde fået skæg, og så nok også lidt ældre ud end da jeg forlod dem. “Velkommen hjem” hjem udbrød han og omfavnede mig. Selma, min skønne skønne kone trådte ind i værelset og omfavnede og kyssede mig.
Det er gratis at oprette en konto