”Arve min far, det ville hjælpe på min dårlige økonomi,” tænkte snedker Anders. Efter konen døde af svindsot sidste vinter havde det ikke været nemt at holde sammen på familien, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at have to grimme døtre. De var begge halvfede og spiste halvdelen af huslejen væk! I årevis havde han prøvet at gifte dem væk, men der havde ikke været mange bejlere. I sidste ende var det altid endt med, at de var uinteresserede. ”Hvad skal jeg dog stille op med mine døtre?” tænkte Anders. ”Hvad skal jeg dog stille op med mig selv?” Han kunne ikke få tankerne ud af hovedet, og til sidst var hans hoved ved at sprænge, da det pludselig bankede på døren. Anders stod lidt, og overvejede om hans hoved virkelig var sprunget, men så bankede det på døren igen. Anders gik hen for at åbne døren; det var hans far Lavst. Anders var lamslået, han havde ikke set sin far i årevis og nu stod han der, mager, gråhåret og med ludende skuldre. Han bar på en kuffert der så ud til at være meget tung. Han satte den på gulvet med et bump og sagde; ”goddag Anders, nu er jeg tilbage igen”. Anders kom sig hurtigt og bød sin gamle far indenfor i stuen. ”Hvad har du foretaget dig i alle disse år?” spurgte Anders nysgerrigt. ”Det er en lang historie. Er du villig til at høre den?” Anders var i et øjeblik ligeglad med alt rodet i sit liv og svarede derfor; ”ja.” Og så begyndte Lavst at fortælle: ”Det hele startede en sommermorgen for nogle år siden;”
Det er gratis at oprette en konto