Jeg sad og kiggede ud af vinduet, der var en masse marker og træer. Jeg vidste at vi var på vej til Tyrkiet. Min far havde tvunget hele familien til at tage med til Tyrkiet og bo, hele hans familie boede i Tyrkiet og nu skulle vi også bo der. Den tanke havde jeg meget svært ved at vænne mig til, for alle min venner og veninder var jo i Danmark. Min mor sad overfor mig og kiggede trist på mig, jeg fældede en lille tåre. Jeg skulle starte på et helt nyt liv. Have nye venner og veninder, have et nyt sted at bo, starte i en ny skole og det værste var at jeg skulle lære et helt nyt sprog, et sprog jeg slet ikke kendte til. Ude på markerne begyndte der at kommer huse, og jeg vidste vi snart var i Tyrkiet. Da vi steg ud af toget, tog jeg en dyb indånding og der lugtede mærkeligt, helt anderledes i forhold til Danmark. Der lugtede lidt af mad. Tyrkisk mad. Vi skulle gå et lille stykke vej væk fra banegården, også stod der en lejlighed klar til os. Der var ikke så meget plads, især ikke når man har 4 andre søskende og en mor og far, der også skulle bo der. Min familie begyndte at pakke alle vores ting ud, og jeg fik besked på at gå ned i kiosken for at købe noget brød til familien.
Det er gratis at oprette en konto