Det var en lidt underlig følelse, at hun var væk. Hun var så ung og havde så meget af livet foran sig. Jeg vidste ikke så meget om døden, jeg havde kun oplevet et dødsfald i min familie før, og der var jeg tre år gammel så det husker jeg ikke så godt.
Jeg havde tænkt så meget, at min mor begyndte at skynde på mig. ”Kom nu [NAVN A]! Begravelsen starter om 20 minutter og vi skal helst være der lidt før!” Jeg fældede en tåre. Min mor satte mig ned på en skammel og satte sig ned foran mig, hun sagde: ”Jeg forstår godt at du er ked af det, men lad os nu få givet Sofie en god rejse” Jeg rejste mig op og gav hende ret. I bilen prøvede jeg at holde mine tårer tilbage, men det var svært. Alle de gode tider, som jeg har haft med Sofie var det eneste der kørte igennem mit hoved da vi sad i bilen. Jeg var iklædt min fineste hvide skjorte med en vest og sort jakke udover, mine nye beige farvede bukser og nogle nye sko min mor havde købt til mig. Jeg synes at de er grimme, men jeg ville gøre min mor glad. Jeg havde ikke noget voks i håret for det ved jeg at Sofie hadede!
Det er gratis at oprette en konto