Tiden

Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig, ved jeg det. Hvis jeg ønsker at forklare det til en der spørger, ved jeg det ikke. Jeg ved kun at jeg bruger alt for meget af min tid på at lave alt andet end det jeg burde. Jeg bliver sjældent færdig med en ting, før jeg begynder på en anden. Nogen gange er det bare svært at prioriterer sin tid ordentligt. Vælge at blive hjemme og lave lektier, i stedet for at tage med pigerne i byen. Når man laver noget der virkelig er interessant så glemmer man alt om tiden. Tiden flyver af sted, timerne går, pludselig er alt ens tid gået og dagen er forbi. Så sidder man tilbage og har kun nået det halve af det man gerne ville.Nogen dage står man tidligt op for at nå mere. Spare tid ved at tage bad og sætte hår før morgenmaden, men i den anden ende kan ikke svare sig for så bliver man bare hurtigere træt om aftenen. Man prøver at spare tid, men det er ikke altid det lykkes. Mange gange virker det omvendt og man burger mere tid end man ellers ville have gjort. Det er forfærdeligt hvor meget vi mennesker stresser rundt. Vi føler aldrig vi har tid nok til at nå alt det vi vil. Men i virkeligheden er tid jo det vi mennesker har mest af. Vi har hele livet til at finde en kæreste hvorfor så skynde sig. Vi har mange gange et trygheds behov der skal udfyldes og når man har en kæreste så føles det som om man er sikker. Man ved hvis ingen kan lide en så kan ens kæreste og hvis der sker noget skidt kan man snakke med ham/hende om det. Det er vigtigt man taget et forhold mellem en mand og kvinde seriøst. At det ikke bare bliver et overfladisk forhold der ikke bygger på andet sex. I et forhold skal man kunne snakke sammen, føre en ordentlig dialog. Man skal respektere hinanden og elske hinanden i medgang og modgang. I et forhold skal man give hinanden tid. Tid til at lærer hinandens behov. Jeg har altid haft et behov for at være alene en gang dagligt. Tænke over alle de ting der er sket i dagens løb. Det bedste jeg ved, er at ligge og kigge op i nattehimlen, kigger på stjernerne. Man føler sig så lille og ubetydelig når man kigger på himlen. Man kan slet ikke fatte hvordan alt det er blevet til og hvor ufatteligt lang tid det må have taget at lave alt det. Alt skal jo hænge sammen som et kæmpe puslespil. Jeg er en del af det kæmpe puslespil. Man jeg lever jo kun for en tid på denne jord. Hvad så når jeg dør. Bliver min brik i puslespillet så skiftet ud. Kommer der en ny mig eller bliver det en helt anden der tager min plads. De fleste af os mennesker, når ikke at udrette noget som har betydning for verden i fremtiden. Vi udretter ikke selv noget som kommer til at kunne ses i det store puslespil. Men mange af os mennesker udretter noget i andres liv som kan sætte en større kædereaktion i gang til en ide som har en betydning for fremtiden. Så på en eller anden måde er vi alle sammen med til at skabe fremtiden. Ingen ved hvad der kommer, men alle ved hvad der har været. Det eneste vi ved, er at i fortiden blev man født og i fremtiden vil man dø. At man har været yngre og vil blive ældre. Da man var lille ville man rigtig gerne have årende gik hurtigt så man kunne blive voksen og få lov til alting. Når man er voksen vil man gerne være lille igen. For da man var lille havde man intet ansvar eller nogen fornemmelse af tid. Vi kan måle tid på mange måde både i timer, i dage og i år. Vi tæller hvor lang tid siden det er at man er blevet født hver gang vi har fødselsdag. Vi tæller tiden i mellem begivenheder. Vi tager tid på hvor lang tid kagen i ovnen skal have før den er færdig. Vi tager faktisk tid på næsten alt. Tiden er vigtig for at alt kan fungere.