Tiden. Ja, tiden. Men hvad er tiden? Hvad bruger vi endeligt tiden til, og hvornår tænker vi over tiden?Vi tænker over tiden altid, eller gør vi? Gør du det nu, og gør jeg det nu? Hvordan finder vi ud af, hvornår vi tænker på tiden, eller gør vi det bare?Tiden kan føles kort eller lang, men hvorfor går den ikke bare lige hurtigt hele tiden. Det ville være meget lettere, eller ville det? Hvis nu tiden altid gik langsomt, ville man så være blevet et andet jeg, eller ville man stadig være den man er? Hvad nu hvis, ingen vidste hvad tiden var, så ville man vel ikke få stress. Man skal ikke nå noget inden for en bestemt tidsgrænse, for man ved jo ikke hvad tiden er. Men en ting ved tiden, der altid har undret mig, er tempoet. Når man har brug for tiden, suser den mildest talt af sted, og når man virkelig gerne vil have, at den skal gå hurtigere, snegler den sig af sted som en træt halv syg snegl, hvis skjold er lidt for tungt i forhold til dens lille slimede krop. Det skal siges, at en snegl i forvejen ikke er jordens hurtigste dyr, men måske er det meningen at tiden en gang i mellem skal gå langsomt. Måske er det bare et lumsk indgreb fra tidens side. En måde at få os til at prøve at værdsætte tiden mere på og opleve at den virkelig er der. Jeg har flere gange tænkt, og det har du sikkert også, at tiden er gået alt for hurtigt og hvorfor der ikke var mere tid tilbage på lige præcis det tidspunkt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har mere tid til at lave, det jeg holder af. Så er den tid jo forbi, og jeg har mistet den. Men på den anden side har jeg kun mistet tiden, hvorimod jeg er blevet en oplevelse rigere.
Det er gratis at oprette en konto