Identitet: Begreb og sociologisk udvikling

Identitet er et underligt begreb men for at kunne bedømme hvilket begreb identitet er, skal det først defineres. Ordet identitet stammer fra det latinske ord idem, som betyder den samme. Når der er tale om en persons identitet, så skal personen have visse elementer der er ens. I begrebet er der en lang række vigtige komponenter. Den vigtigste komponent er ens selvbillede, som er den subjektive oplevelse af tid og sted, samt andres opfattelse af sit selvbillede. Et andet komponent er, hvordan ens væremåde og handlemåde, når en person står over for tæt interaktion eller indirekte kommunikation gennem internettet. Identitet er i sin enkelthed, hvem man er som person. Når om taler om identitet så skal en person have visse træk som er ens. De træk, som en person skal have før han eller hun har sin egen identitet, er at deres kropssprog, humør og psyke skal være ens, samt der er en selvhelhed i forhold til alle de roller, man indtager i den givne situation. Personerne burde have disse her træk, uanset situationen de befinder sig i, men hvis en person har flere identiteter så er der tale om dobbeltsocialisering. Den sidste ting komponent er , at det billede man har af sig selv skal være nogenlunde det samme, som det billede andre personer har. Man kan stille sig selv det spørgsmål. Hvordan er ens identitet udviklet sig? Denne udvikling beskrives i sociologien som, at ens identitet vil være påvirket af, hvem man identificerer sig med, og efter hvilken social og kulturel sammenhæng man er i. I sociologien er der tale om ”dem og os” er et begreb som skabes ud fra modsætninger. Identiteten skabes ud fra en modidentitet. Sociologien mener også at tilhørsforhold til en religiøs gruppe kan blive styrket, ved at en person distancere sig fra andre grupper. Hvis man fokusere på forskellen mellem de religiøse grupper og de personer som vil sige, at deres identitet ikke er påvirket af en religiøs grupper. Kløften mellem disse grupper bliver tydeligere da disse grupper ofte opfattes som homogene kulturer. Det kan betyde at flere bliver bange for at miste deres kulturelle kendetegn, dermed begynder man at tvivle på sin egen identitet og det sker i takt med den stadig stigende globalisering af kulturerne. Derfor kan denne mekanisme bruges til, at forklare den øgede tilgang af unge i de religiøse organisationer, der er også en stigende opbakning til nationalromantiske partier, da personer får behov for at tydeliggøre deres identitet. Udviklingen af sin identitet er også bevirket af individualiseringen. Den kulturelle frisættelse og nedbrydningen af civile samfund gør at flere søger ud mod mere stabile tilhørsforhold i from af grupper, som skal medvirke til at styrke sin egen identitet. Der er mange metoder som styrker sin egen identitet. En af disse metoder kan være at man går til psykolog, for at styrke sin identitet i særlige egenskaber. Man kan også styrke sin identitet ved hjælp af selvhjælps boger og man kan også styrke det billede man har af sig selv igennem en af disse selvhjælps boger som giver en forskellige prøver som gives hverdagen, til at forbedre sin egen identitet. Denne individualiseringen er med til at tydeliggøre denne såkaldte kløft i vores samfund. Der nogle i Danmark der betragter en samtale med indvandrer som en samtale mellem to forskellige kulturer i stedet for en dialog med en person. Jeg mener at denne kløft skabes, fordi Danmark støtter kapitalismen og dermed også den amerikanske indflydelse i Danmark og Europa. Her er indvandreres land måske i krig med Amerika, landet som indvandreren kommer fra er Al-qaeda med til at sætte dagsorden i landet, med dette menes at de styrer landet med befolkningens frygt. Det forhindrer, at der konstrueres en oplevelse af mere nuancerede identitetstræk. Danmark i 1800-tallet slog den nationalromantiske filosofi godt igennem her i landet. Romantikken var en litterær og kunstnerisk bevægelse, som bidrog til at skabe den nationale identitet. Filosofien gik ud på, at menneskeheden er opdelt i folk, og at hvert folk er en levende organisme, der bindes sammen af ånd, som er forskellig fra andre. Denne ånd findes i enhver person særlige nationalkarakter, som kan forstås gennem sprog, historie og poesi. I Danmark var de romantiske ideer en indflydelsesrig faktor i Grundtvigs digte og skrifter. Grundtvig inspirerede en lang række folkelige bevægelser, man kan sige at Grundtvig er repræsentant for den danske folkesjæl. Grundtvig så danskerne som et udvalgt folk med en fælles tro, en fælles historie og et fælles sprog. Danskerne kan noget, som andre ikke kan. I internationale sammenlignende undersøgelse, viser der at det danske sygehusvæsen og skolevæsen ikke er verdens bedste, så mener vi det alligevel. Det er derfor kan man sige at Grundtvig var fader til den danske identitet. Grundtvig skrev diget ”langt højere bjerge så vide på jord” i diget fastsloges en slag form af jantelov. Derfor kan man også sige at Grundtvig er en slags fader til principperne i janteloven. Janteloven er et begreb som er skabt af Aksel Sandemose i hans roman ” En flygtning krydser sit spor” fra 1933. I danskernes identitet er der en lille del fra jantelovens budskaber. Vi er som et folkefærd generelt uformelle, da vi ikke bryder os om det ekstreme. Derfor har danskerne svært ved at identificere sig med andre personer for Europa. Et eksempel på dette er, at mange dansker synes at franskmænd generelt er højrøvet, uhøflig og spiller kong gulerod, derfor er det svært for en dansker at se ligheden mellem en franskmænd identitet og ens egen identitet. Derfor er det svært at tale om begrebet europæisk identitet, som dansker da vi har en stor national kærlighed , som er skabt af tidens største forfatter.