For langt tid siden inde i en skov, så dybt inde at ikke engang mennesket kunne komme så langt, boede der en ræv ,han var meget lumsk og god til at finde føde til sin flok ,han var lederen og var
den hårdeste af alle, nogle troede faktisk at han ikke havde noget hjerte pga. han altid viste sig ,som den kolde type, men en dag da han var ude at gå en lille tur tænkte han på hvad han skulle finde, som føde til flokken han var blevet lidt træt af at det altid skulle være ham der skulle gøre alt, han ville ikke være en del af den flok mere for han havde brug for at slappe af, og finde en anden flok som værdsættede ham for den han var, og satte pris på de ting han gjorde eller ihverdtfald at få noget tilbage fra dem.
Han blev ved med at gå dyber og dyber ind, nu kunne man bare ikke komme længere ind i den sto-re skov, han var blevet sulten efter den lange gåtur og kiggede sig omkring men intet og ingen dyr var der ,det så forladt ud ,men han hørte noget ind fra busken af, og gik stille og roligt tætter på i det samme øjeblik da han tog et skridt tættere stak der et langt øre ud ,så lavede han den dybe stemme og sagde ”kom ud min ven” der kom en kanin ud som rystede og skreg med en lille pive stemme, ”lad mig være, jeg har en familie, jeg vil ikke dø, jeg ber dig lad vær med at spis mig .” ræven kiggede sig lidt omkring og sukkede ”nej jeg gør dig ikke noget” kaninen løb straks borte, selvom ræven fortrudte det ,men det var det rigtige at gøre, han ville vise han ikke var den kolde type mere og at han også havde et hjerte.
Det er gratis at oprette en konto