”Fader… jeg har gjort noget forfærdeligt”. ”hvad har du gjort mit barn?” sagde præsten stille. ”jeg… jeg har prøvet at tage mit eget liv” får han fremstammet.
Han kæmper sig ud af kirken, ud af døren og ud på gaden, der stadig er oversvømmet. Han spekulere om det var en tilfældighed. Han kigger op i luften, det regner. Han er allerede gennemblødt, så det genere ham ikke. Han går videre ned ad gaden. Folk stirrer mærkeligt på hans hals, han stirrer tilbage, de trækker deres blik til sig. Han går forbi bageriet, det giver et sæt i ham. Hans chef holder rebet i hånden mens han kigger hen på politibetjenten. Han spekulere stadig om det var en tilfældighed. Han overbeviser sig selv om at det er gået så dårligt, at det umuligt kan være en tilfældighed. Der må være nogen der oppe der hader mig tænker han. Han går hjem. Kaffemaskinen larmer. Han tager melet frem og begynder at bage.
Han vågner, lægger sig længere mod højre for at komme tættere på hende, og ryger ud af sengen. Han ligger og tænker på hvorfor han ikke bare kan lære at huske sådanne ting. Han står op da han alligevel skal på arbejde inden for 2 timer. Han tager skjorten på, rykker lidt på sørge bindet, og går ud og spiser det brød han bagte dagen for inden. DR1 viser intet på denne tid af døgnet, klokken viser 1:00 på prøve billedet. Han går ud i køkkenet og læser den gamle avis, han tænkte ikke rigtig over at læse avisen, nu da Karen var død. Han børster krummerne ned i kluden, går over til skraldespanden og smider dem ud.
Det er gratis at oprette en konto