Refleksion over ventetid og Herman Bangs 'Den sidste balkjole'

Som skrevet i teksten fra Propaganda McCann er ventetiden noget mærkeligt noget. Vi får mere og mere ventetid fordi man i dag for eksempel kan tage med bussen, så står man ved busstoppestedet, men bussen bliver selvfølgelig forsinket på grund af trafikken og så kommer der ventetid, den tid kan så bruges til at tænke. Man kunne stå og overveje om man skulle have taget sin cykel i stedet for, så man slap for ventetiden og at betale en busbillet. Tiden ville ikke følges så lang, hvis man tog cyklen, end hvis man sad i en bus og ventede på bussen kom frem til det sted man skulle af. Hvis man tog cyklen, kunne det også være at man nåede frem før bussen og man slipper for at skulle finde ud af hvornår bussen kørte den anden vej igen.

Novellen ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, handler egentlig også meget om tid. En mor og hendes to døtre har i lang tid ventet på at de skal til bal i deres landsby igen. Tiden går, selvom de hele tiden har noget at lave, føles det for dem som om tiden går langsom. Årene gik. Den ældste datter, (Emma) troede at hun skulle giftes med en mand ved navn Otto. Desværre blev Otto gift med en anden, Emma havde ventet for længe, nu kunne hun aldrig få en mand. En dag kommer doktorkonen forbi, hun fortæller om ballet der snart bliver holdt. Der finder de ud af, den yngste datter (Antonnie) er blevet for gammel, hendes ungdom er spildt. Det betyder, at de havde ventet for længe, selvom de syntes tiden var gået langsom, var årene fløjet afsted. Det er nok fordi de havde ventet spændt på ballet, men fordi de hele tiden havde noget at lave, havde de ikke kunnet mærke tiden gik.