Focos gramaticales: aspekt, tidskonstruktioner med hacer (se §74), ser/estar, dannelse af adverbier med –mente.
Oversættelse
Den lykkelige kernefamilie eksisterer ikke i Pedro Almodóvars film. Tværtimod er der altid alvorlige problemer i de skildrede familier. Benigno fra Tal til hende er vokset op kun med sin mor fordi faderen forlod dem for mange år siden. Han tog til Sverige, hvor han dannede en ny familie, og siden har Benigno ikke haft kontakt med ham. Moderen var en dominerende kvinde der satte sig fuldstændigt på sønnens ungdom. Før hendes død gik han aldrig ud, for han måtte altid passe hende, selvom hun ikke var syg. Han klippede hendes hår, ordnede hendes negle og vaskede hende.
Han måtte ikke have andre interesser end sin mor, især ikke andre kvinder.
Benigno er forelsket i Alicia, der ligger i koma efter en ulykke. Han passer hende ligesom han passede sin mor. Han er meget sympatisk, men da han afslører at han vil gifte sig med Alicia, forstår vi at han er vanvittig. Det lader til at forholdet til moderen har skadet ham psykisk. Da det viser sig at Alicia er gravid, kommer Benigno i fængsel. Dér begår han selvmord fordi han ikke vil leve uden Alicia. Alicia vågner af komaen da hun skal føde deres barn. Man kan sige at Benigno giver hende livet tilbage, men alligevel må han betale for den forbrydelse han har begået, nemlig voldtægt. I Pedro Almodóvars øjne er seksuelt misbrug en alvorlig forseelse som fortjener straf.
Det er gratis at oprette en konto