Nej. Lige meget hvor alvorlig en forbrydelse der er blevet begået, kan man ikke forsvare at straffe vedkommende med livet. Jeg mener derimod at straffeloven skal skærpes, sådan at fængselsstraffene for særlig grove forbrydelser som vold, voldtægt og mord, bliver endnu længere end i dag. Selv med den lange straf, vil mange nok alligevel vende tilbage og begå grov kriminalitet igen. Derfor mener jeg at man skal gøre en større indsats for at resocialisere de kriminelle, således at der er færre der vil begå kriminalitet, når de har udstået deres fængslestraf.
Dødsstraf er et emne alle har en holdning til. I Danmark har vi valgt at se bort fra dødsstraf, da langt de fleste danskere er imod det. Manges holdning til dødsstraf tilpasser sig efter situationen. F.eks. hvis et familiemedlem eller ens nærmeste bliver myrdet, ønsker man det værste for gerningsmanden. Rundt omkring i verden er der stor spredning i meninger for og i mod dødsstraf. Det kan kulturarv, opdragelse og menneskesyn eksempelvis have indflydelse på.
Anders på 19 år har nogenlunde samme synspunkter og holdninger som jeg selv. Begge mener vi, at det altid vil være forkert at straffe en morder, ved at tage vedkommendes liv. Jeg synes ikke det kan retfærdiggøres, ikke engang hvis den dømte har taget et andet menneskes liv. Hvad så med bødlen, der giver den sidste sprøjte? Kan han så forsvares, fordi den dødsdømte var et dårligt menneske? Det bliver en ond cirkel. Anders har ligeledes taget højde for de mentale lidelser, der kan forekomme, ved at sidde på dødsgangen. Det må være forfærdelig at sidde i sin celle, og vente måneder og år, hvor man ved at det snart er slut. Det er uværdigt. Ligesom jeg, mener Anders at forbryderne ikke blot skal straffes med fængselsstraf, men også skal i behandling. Hvis man begår grov kriminalitet så som voldtægt og mord, må man på den ene eller anden måde være mental forstyrret. Så har man brug for hjælp, ellers vender man højst sandsynligt tilbage til de kriminelle løbebaner, når man bliver sat fri. Men en behandlingsdom skal kombineres med en fængselsdom. I tilfælde vil behandlingen ikke hjælpe. Derfor mener jeg fængsel og behandling skal kombineres. Vi kan ikke nå alle med behandlingen, så med fængselsdelen sikre at de kriminelle får en straf, og ikke er til fare for samfundet i en årrække. Andre vil måske mene, at det ikke vil fungere på grund af fængselsmiljøet, men jeg tror det vil hjælpe.
Det er gratis at oprette en konto