Den 21-årige Edwin skal snart til sit livs prøve, bogstavelig talt. Han skal til eksamen, og hvis han ikke består, vil han blive dræbt af De Hvide Mænd. Samfundet har nemlig udviklet sig sådan, at der ikke er plads til dem, der begår fejl. Fra at være en mønsterelev med alt i orden og klassens højeste gennemsnit, er Edwin faldet i karakter og blevet rastløs. Hans verden er ved at bryde sammen, men det værste er, at han ikke kan finde ud af, hvad der gør det. Hans forældre har høje forventninger til ham, og hvis han ikke opnår et godt resultat, vil de blive skuffet. Denne sommer skal han til fire eksamener. Fire overlevelses prøver. Han har meget at læse på, men det er svært for ham. I mellemtiden husker han, at hans farfar engang havde fortalt ham om en verden, hvor man ikke fjernede de svage, hvor man ikke skød de gamle. En verden hvor der var plads til alle. Både dem med "fejl" og dem uden. Denne verden er Edwin interesseret i at få tilbage. Men hele samfundet skal omvældes. Han hjælper manden, som havde snakket til ham i en park, Victor Widen. Han gør det som en start på at få samfundet tilbage. Han gemmer ham i sin kælder, og vennen Lenny, som han troede han kunne stole på svigter ham. Mens alt dette sker, skal han samtidig til de fire eksamener. Han starter dårligt ud og alting ser ud til at gå galt. Den næste eksamen går bedre. Hans kæreste Lykke fortæller ham, at hun er gravid, og at hun vil flygte, da graviditet er ulovligt, så længe man er under 23 år.
Det er gratis at oprette en konto