Denne tekst er et uddrag af romanen ”Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan, som er det mest kendte og centrale værk fra det moderne gennembrud, og det er en typisk udviklingsroman.
Jeg vil starte med at fortælle om de væsentligste ting om det moderne gennembrud, og derefter komme kort ind på Henrik Pontoppidans forfatterskab og baggrund, for derefter at foretage en analyse af uddraget af ”Lykke-Per”, hvor jeg blandt andet vil komme ind på personernes forhold til kristendommen.
Det moderne gennembrud (ca. 1870 – 1890):
Der var en modsætning mellem den virkelige verden og den danske litteratur, da man i litteraturen havde romantikken og Biedemeier, der hyldede kongen, kirken, nationen og familien. Litteraturen bar præg af de idylliske forestillinger og det guddommelige. Samtidig ændrede de sociale forhold sig i Danmark. Industrien og handlen førte til større klasse skel mellem arbejderklassen og fabriksejerne. Normer og værdier blev ændret, Georg Brandes skulle vise sig at være forfatteren der havde stor indflydelse på at det moderne gennembrud kom. Han ville have at litteraturen skulle sætte problemer under debat, at problemerne i samfundet skulle diskuteres. Men også forholdet mellem de to køn og religionen. Man begyndte i stedet for at ”feje problemerne ind under tæppet” at skrive om dem i litteraturen. Naturalismen og impressionismen kom som stil arter under det moderne gennembrud, her var man meget optaget af Darwinismen, man gjorde opgør med religionen, at når der skete noget, var det ikke gud eller det guddommelige, men at der var en årsagssammenhæng mellem tingene. Altså kom videnskaben mere i fokus. Denne tid er også kendetegnet ved at mennesket er styret af drifterne, og udviklingsromanerne kommer i stedet for romantikkens dannelsesromaner.
Det er gratis at oprette en konto