Intet kan ses, men det kan røres, smages, føles. Mørket, nogle bliver bange for det, andre elsker det. Personligt kan jeg godt lide mørket. Vi kom fra mørket, Sover i mørket, dør i mørket. Vi må leve med at mørket er vores ven, og ikke vores fjende.
Da man var mindre var mørket, ikke ens ven. Bamserne bliv store, lydene de kom, men det var mørket der spillede os et pus. Nogle fandt udvejen ved at tænde et lys andre søgte ly hos deres kær. Da man kom længere op i årene, var mørket noget mystik, som skulle prøves af, og ud forskes. Men når man kom for tæt nok på det, kom barndoms genet frem igen, og man blev angst for det der ventede en. Man ved ikke om man tør tag det ekstra skridt ind i det ukendte. Det ligger nok til mennesket, at se sig tryk på det man har og ikke det man kunne få eller miste.
Film verden er i vores mind hele tiden. Fra børn som er helt små, får de smasket film i hovedet. Film hvor mørket er farligt og dræbende. Hvordan kan det så være at vi føler os ind i film… men det er nok også der den ligger i. Hvis vi ser en gyser film, for at få os et kick i os selv, pulsen i halsen, sanser op og køre, og det ved de at det sælger. Det er der for vi prøver det tit selv, måske er man lidt overmodig en gang imellem. Vi sniger os ind på mørket, føler os hjemme. Indtil en lyd kommer, så fare vi i foster stilling, og håber på det går væk. Er det virkeligt det ene kick vi bliver opsat på at få, måske er det der holder os i live. Vi skal udforske så meget at vi slet ikke tænker på at vi skal dø, men så når alt er udforsket så kan vi begynde at tænke over tingene, og ligge os til at dø, for så er der ikke mere at tænke over.
Det er gratis at oprette en konto