Krigen i 1864

Årsagen til krigen i 1864 Årsagen til krigen har rødder flere århundrede inden selve slaget. Holsten, Lauenburg og Slesvig, de tre hertugdømmer. Siden 1400-tallet var de tre set som en helhed i forhold til Danmark, selvom Holsten og Lauenburg var orienterede mod de tyske stater, og hertugdømmet Slesvig mere hældede mod Danmark. Så derfor i 1850 efter nederlag indgik i det tyske statsforbund af 1814, og dette var Slesvig ikke. Efter krigen i 1850 fortsatte en lang række forhandlingermellem hertugdømmerne og Danmark. Disse forhandlinger involverede stormagterne England, Frankrig og Rusland. Det lykkedes ikke helt at bringe ro over situationerne efter overenskomsterne i 1851 og i 1852, og da de holstenske frigørelsestanker i årene efter forenedes med et preussisk ønske om at fører krig mod Danmark, fortsatte udviklingen I denne retning. Situationen blev ikke bedre I løbet af 1863. Fra januar til marts 1863 var den holstenske stænderforsamling samlet, de blokerede nogle igangværende forhandlinger med den danske regering. Samtidig udtalte England og Rusland at de tvivlede på dansk retfærd. På de tyske staters forbundsdag vedtog 1. oktober at hvis den danske kundgørelse af 30. marts om Holsten ikke annulleredes inden 3 uger ville de besætte Holsten og Lauenburg. Den danske regering vedtog en forfatning vedrørende Slesvig d. 13. november, omkring dettes fortsatte selvstændighed i forhold til forfatningen om Holsten af 30. marts. Preussen protesterede mod den slesvigske forfatning, som knyttede hertugdømmet nærmere til Danmark. Frederik 7. døde, før han nåede at skrive forfatningen under. Christian 9, den nye konge,