Digtet handler om den store indflydelse, udlandet har haft på den danske kultur, og at det derfor er dumt, at så mange ikke er åbne over for fremmede kulturer. Der er så meget godt, mennesker med andre baggrunde kan bidrage med til det danske samfund, så derfor er det ærgerligt, at danskerne bliver mere og mere snæversynede. Han beskriver sammenhængen meget godt med sætningen: ”men midt i det hele er jeg så pæredansk. Alverdens samles i mig og bliver godt rystet sammen!” Dette er netop hans hensigt med digtet. Alle de forskellige ting bliver ført sammen i ham og fungerer rigtig godt. Derfor skal vi alle åbne op.
Budskabet i digtet er meget klart. Han vil gøre læseren opmærksom på, at der faktisk er utrolig mange positive ting, bl.a. indvandrere kan tilføre landet. Alt det han selv er vokset op med, som de fleste opfatter som danske ting, stammer fra udlandet. For eksempel de eventyr han fik læst op som barn, der alle handler om fremmede kulturer:
”såvel Grimms
og 1001 Nat
Aladdins vidunderlige lampa
Det flyvende tæppe
Sindbad Søfareren
Ale Baba og de fyrretyve røvere
Sesam Sesam luk dig op!”
Han skriver: ”Da jeg skrev mine første kærlighedsbreve ristede jeg aldrig runer som de gamle nordboer”. Der kan man se, at selv de bogstaver vi benytter, ikke er danske, men latinske. Det er der jo ikke særlig mange der tænker over, når de sidder og skriver. Sådan er der mange eksempler i teksten på ting, vi drikker, spiser, har på, siger osv. Det er alt sammen noget vi opfatter som dansk, men i virkeligheden stammer det helt andre steder fra.
Det er gratis at oprette en konto