I et kort øjeblik nød jeg faktisk stilheden i stillezonen, da jeg forleden dag var på vej hjem fra arbejde med S-toget. Jeg sad og tænkte over hvor fantastisk og gennemtænkt det er, at placere kupéer i S-togene hvor det er forbudt at snakke indbyrdes eller i telefon. Jeg mener, hvem kunne ikke godt bruge en omgang fred og ro på vej hjem fra en travl arbejdsdag? Stilheden var så beroligende, og jeg kunne mærke mine øjne blev tungere og tungere. Der sad blot en rolig ung mand i samme kupé, som læste i avisen. Hvis bladren af avissiderne ikke konstant ophobede sig, var jeg nok faldet i søvn.
Jeg sad og stirrede ud af vinduet, mens lygte-pæle og tændte lamper i vinduerne blot lignede små lys, der fór forbi toget, og dagen blev til af-ten, uden jeg havde lagt mærke til det. Lige pludselig åbnede dørene til kupéen, og to mænd brasede ind: ”HEY JOKKE, HVAD SÅ DÉR GAMLE JAS?”, og i dette øjeblik forvandlede den rolige unge mand sig til ”Jokke”. Der blev råbt, fortalt røverhistorier og grint: ”HÅHÅHÅ”, og det fortsatte i 7 stationer endnu. Skønt, at vi alle skulle af på samme station.
Det kan være lige gyldigt om det er onsdag af-ten eller lørdag aften, men hvem gider høre på en flok fulde idioter, der skaber sig inde i toget, fordi deres højtelskede fodboldhold har vundet eller tabt? Jeg ville virkelig sætte pris på, hvis disse mænd kunne undgå at sætte sig ved siden af mig i toget, placere armen omkring mig og ånde mig i hovedet med deres utålelige øl-ånde. Her burde folk kende en grænse, for hvornår det er upassende opførsel, som kan fornærme og skræmme folk.
Det er gratis at oprette en konto