Han fik fat i det røde skilt med venstre arm, og fik rejst sig op. Han stod der i et minut eller to og bed smerten i sig. Det var blevet meget værre. Det dunkede og dunkede i hele armen. Han fik med besvær jakken af, for at se hvordan det så ud, og om det var blevet værre. Han fik drejet armen og kunne se helt ind til knoglen. Han fik det helt dårligt og var lige ved at besvime af bare synet. Han tog jakken, som var blevet våd og rød af blodet, og fik den med smerte og lidelse på igen. Han så ned på asfalten, hvor der lå en lille blod pøl fra hans jakke. Han kunne se, at det glimtede af lygtepælens svage lysskær. Det var den eneste lygtepæl på vejen, som stadig virkede. Alle de andre var sprunget eller taget helt ud. Han kunne mærke, at hans tunge ben snart ikke kunne mere. Klokken var også ved at være halv tolv. Han gik et par skridt mere og fik øje på et busstoppested ovre på den anden side af vejen. Han gik der over og foldede sit lille tæppe ud på en bænk. Han lagde sig tilrette, med højre arm pakket ind i tæppet, og begyndte at sove.
Det er gratis at oprette en konto