Analyse af folkevisen 'German Gladensvend'

Folkevisen German Gladensvend er en af de nyere folkeviser, da visen er opbygget af 4-linjede strofer. I stroferne rimer 2. og 4. linje. F.eks. må/få, små/slå og harm/barm. I første og sidste strofe er der tilføjet en ekstra linje ”Så fløj han over ad rine”. Det indikerer at det er et omkvæd. Der er meget direkte tale i visen, hvilket er typisk for folkeviser. Der er heller ikke mange gentagelser, kun det vigtigste er med. Jeg mener derfor at fortælleren ikke spiller en stor rolle. Det fremgår tydeligt at folkevisen er en tryllevise. Karakteristiske træk ved en trylle vise er at der i folkevisen optræder dæmoner og at folkevisen skildrer en form for overgang. En tryllevise har samme forløb som andre folkeviser og samme forhold til aktantmodellen. Men den tredje aktant, som er modstanderen er blevet skiftet ud til at være en dæmon, som her symboliserer noget uforklarligt, i stedet for før hvor det var en rival eller en fra slægten. Dæmonerne optræder ofte som en forklaring på ulykkelige hændelser.

Folkevisen fortæller om German som bliver lovet væk af sin mor dronningen, allerede inden at være født. Dronningen lover ham væk til gammen, i den formodning at gammen ikke ved at dronningen er gravid med Germand. Kort efter fødslen bliver han gjort kristen og han bliver døbt German Gladensvend. Grunden til denne hurtige dåb var at gammen ikke skulle tage barnet i dens mest sårbare periode. Det ses klart i teksten hvordan kristendommen bliver sat op mod den tidligere hedenske tro, med overnaturlige væsner. I denne del vinder kristendommen over dæmonerne, hvis man kan sige det sådan. Hans navn er ikke tilfældigt. For hvem ville mistænkte en dreng med sådan en skæbne hvis han hedder Gladensvend til efternavn, som er et positivt navn. Nu kan moderen ikke skjule den sorg hun føler over at have lovet German bort. Og derfor beder Germand hende en forklaring på hvorfor hun bliver ked af det og trist hver gang hun ser ham. Dronningen bliver så nød til at forklare sig. Hun siger at det er fordi hun har lovet ham væk, men Germand bliver ikke sur og trøster moderen med at det var guds skæbne og hun ikke skal føle skyld over det. Gammen opsøger dronningen for at minde hende om at hun har lovet et barn væk. Men dronningen påstår at hun ikke har fået hverken en datter eller søn, men gammen har gennemskuet hende. Da German fylder 15 år vil han giftes. Han tager derefter af sted og drager over havet til England, men på vejen møder han gammen. Han for fortalt om aftalen som gammen og hans mor har indgået. Men han insisterer på at fuldføre sin rejse, men lover at vende hjem til gammen. Men gammen vil være sikker på at Germand ikke gemmer sig for ham, så derfor mærker gammen ham ved at hugge hans højre øje og drikke halvdelen af han hjerteblod. Efter han er nået til England og til kongens borg, sætter han sig på borgmuren. De smukke jomfruer bliver skræmt af hans bleghed, undtagen en jomfru, Sølverlad. Hun henter en sølvkam og plejer ham, mens hun forbander hans mor for at have givet ham sådan en skæbne. Men Germand forsvarer sin mor. Han siger at det ikke hendes skyld, det var bare hans ulykkelige skæbne. Derefter tager han tilbage til gammen, uden at vide at jomfru Sølverlad flyver efter ham. På sin vej dræbte hun alle de fugle hun mødte. Hun kunne ikke finde gammen eller Germand Gladensvend, kun hans højre hånd.