”Mørket er livets begyndelsespunkt!” Hm, der begynder jeg egentligt at tænke lidt over livet før døden, og livet efter døden. Er der overhovedet noget før, og, eller efter vi forsinder, elle forsvinder vi bare ud i ingenting? Lidt tror jeg selv, at lidt længere ude, er der en verden, en verden der tilhører dem vi er som personer. En verden der arrangerer sig efter vores personligheder, og ikke omvendt! Men, hvem er vi så? Det er nok et af livets store spørgsmål som hverken har et rigtigt, eller forkert svar. Jeg selv, mener jo at vi alle måske bare er en smule ens. Vi kommer efter det samme, et liv, og bom, vi forlader igen verden, enten med fuldførte mål, eller bare det at have levet et helt liv. Men det at have levet et helt liv, er jo flot i sig selv. Hvor langt er så helt et liv, egentligt? Indtil man mener at nu er det nok, og selv slutter det, eller at lade det gå som naturen vil have det?
Mørket er livets begyndelsespunkt, et sted hvor drømme fødes, et sted hvor livet allerede er bestemt fra start, men så ryger jeg vejen tilbage, livet er en genfødsel, hvor alt bliver afgjort idet man træder igennem de sorte huller, og ind til det bestemte.
Det er gratis at oprette en konto