Columbine High School massakre

Det er 11 år siden at Eric Harris og Dylan Klebold skød sig selv ind i historien. På kun 40 minutter havde de skudt og dræbt 13, såret 24, hvorefter de begik selvmord i Columbine High School bibliotek. Efter 11 år betragtes Columbine stadig som langt det værste school shooting nogensinde selvom der er sket langt værre ting siden begivenheden f.eks. Robert Steinhaeuser i Tyskland hvor 16 mennesker blev dræbt, og Virginia Tech hvor Cho Seung-Hui dræbte 32 mennesker. Columbine er dog et perfekt syn på school shooting: vold, teenagere ude af kontrol, våben, dram, video overvågninger, Harris og Klebolds videobekendelser, i bund og grund ondskab. De handlinger drengene begik, har gjort at Columbine stadig er en åben og levende historie. De døde bliver stadig husket, men der er to spørgsmål som stadig holder sagen om Columbine i live. Hvorfor skete det, og hvordan kunne det ske? De spørgsmål kan man få mange forskellige meninger og svar på, men ingen kan give det præcise svar. Hvad får 2 teenagere til at bevæbne sig med våben? Hvordan får 2 drenge, på kun 17 og 18 år, allerede i 1997 denne forfærdelige idé? Og hvad får dem til at arbejde målrettet mod mordene på deres klassekammerater, og deres egen død? Hvad er grunden til at en person bliver en school shooter? Er det fascinationen af vold, er det følelsen af at være udenfor fællesskabet eller samfundet, våben og sprængstoffer, er det problemer i skolen, et dårligt forhold til piger, en lille eller ikke bestående vennekreds, depression, selvmordstanker, et dårligt forhold til forældrene. Er det adgang, og i nogen tilfælde næsten fri adgang, til våben som f.eks. i USA og Finland. Der er selvfølgelig mange ting der kan få mennesker at gå fra forstanden eller helt blive psykopater. Ting man skal få fat på helt fra barndommen for rigtigt at vide grunden til. Langt de fleste teenagere opfylder en eller flere af disse kriterier, men kommer aldrig nogensinde til at passe på imaget af en school shooter. Alle disse faktorer er også ting der er i det danske samfund, vi hører ofte om unge der er udsat for et voldsomt svigt fra forældre og samfund, og ender med at begå voldsomme handlinger. Nogen bliver indblandet i bander, andre bliver narkomaner eller hårdt kriminelle, nogen begår mord eller selvmord, og nogen begår et school shooting. Dette lyder måske ekstremt for mange der bor i Danmark, men kun for et år siden blev der vist på YouTube, helt åbne videoer og beskeder der hyldede Harris og Klebold, hvor unge gengav dem som deres idoler og var klar til at begå samme fejltagelser som dem. Danskere var også blandt disse. Man ser ikke mere den slags videoer på YouTube, men blot fordi de ikke længere ses så åbenlyst betyder det ikke at disse tanker og idéer ikke er der mere. Internettet er stadig fyldt med dem, det kan også være derfor vi må huske Columbine i dag. Ikke kun for at mindes de 13 omkomne, men også for at huske at det kan ske hvor som helst og fordi amerikanske politi ikke var forberedt da det skete, på trods af at der har været school shootings i USA siden 1956. og hvem siger at det danske politi vil være forberedt? Det amerikansk politi trængte først ind i Columbine High School efter 4½ time, Harris og Klebold skød sig selv 40 minutter derefter. I dag, den. 21/9 2010, er det 11 år siden skyderierne på Columbine High School fandt sted. Det er langt fra en episode der siger alle mennesker noget, men selv i Danmark var der et kort øjeblik en interesse, fordi folk selvom de var så langt fra stedet kunne føle at her var der sket noget. Jeg syntes selv at begivenheden var forfærdelig og efter at have læst flere artikler, bøger og set overvågnings videoerne tænker jeg kun, hvordan kunne det dog ske? Og det er måske det drengene Harris og Klebold ville opnå, at hele verden fik det at se og forstod at det var alvor. Harris og Klebold ville måske bare komme ud med at de havde det skide dårligt og de trængte til lidt rampelys. Alle tænker vel på et eller andet tidspunkt ”jeg vil bare dø!”, men at have det sådan i en længere periode, uden hjælp eller nogen der forstår, går man vel til sidst fra forstanden.