Jeg hører mit åndedræt, trækker luften helt ned i lungerne. Man kan mærke sig selv her i mørket. Stille puster jeg ud. Luften er frisk og fugtig, og jeg mærker fugten helt nede i maven. Stille hører man en fugls kvidren, men uglen overdøver den straks. Man kan ikke se dem, så jeg må bruge alle mine andre sanser.
Jeg kan dufte søens vand, og hører fiskene svømme. Jeg begynder at tænke. På alle de personer som ikke oplever dette. Det er en fantastisk følelse, at mærke naturen så tæt. Jeg kan mærke den kolde brise, der sætter mine tanker endnu mere i gang. Man tænker: ”Hvor kommer vinden fra?”. Der er utallige spørgsmål jeg gerne vil have besvaret, men som jeg nok alligevel ikke vil forstå. Mange kender det. Man spørger om noget, men svaret forstår man ikke. Man spørger ikke igen, for så virker man dum. Her i mørket kan jeg gøre hvad jeg vil. Ingen vil kommentere det, for ingen kan se det. Jeg føler mig fri. Smider mig i den våde skovbund, og kigger på naturens smukke stjerner. Man ligger ofte mærke til den store flotte måne. Mon den virkelig ér lavet af ost? Det jeg ofte kender månen på, er den ændrende facon, eller de enorme kratere. Det må have været noget enormt, der har forsaget det.
Det er gratis at oprette en konto